Fisk med frit udsyn til hjernen!!!
Det er for vildt: En dybhavfisk med gennemsigtig hjernebark, med frit udsyn til hjernen. Det er fantastisk, hvad der dukker op fra dernede hvor lyset hører op.
Denne fyr - en barreleye (tøndefisk), lat: Macropinna microstoma (fam: Opisthoproctidae) - har man så kendt til siden 1939, men det er første gang, man har filmet den, og det er første gang, det er lykkedes at få den til havoverfladen for nærmere undersøgelse uden at trykforskellen har ødelagt den.
Og hold nu fast: Øjnene er ikke de to punkter fortil på hovedet (det er lugteorganer), nej øjnene er de grønlige kugler, der ses indeni hovedet på fisken - heraf navnet barreleye. Hidtil har man troet den netop kun havde tønde(tunnel)syn, men nu har det vist sig, at den faktisk kan tippe kuglerne og dermed udvidde sit synsspektrum.
Forskerne har fundet den ud for Californiens kyst på 6-800 meters dybde - her fangede kameraerne den hængende ubevægelig i vandet, i mørket, mens kameraernes lys fik det grønne pigment i øjnene til at lyse op.
Samme pigment mener forskerne fisken bruger til at filtere lyset med, når den flyder afsted med havstømmene med øjnene vendt mod himlen højt, højt oppe.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar