Tidsfordriv

Blæksprutte-tidsfordriv...

Når man er en klog blæksprutte, hvad gør man så, når maden bliver serveret inde i en boks i en boks - man kravler derind - også selvom man er over 2 meter lang og skal ind i en boks med en diameter på 38 cm...

Se mere her, superspændende blog fra New England Aquarium, Boston: http://www.neaq.org/education_and_activities/blogs_webcams_videos_and_more/blogs/giant_ocean_tank_blog/2009/03/35-octopus-in-box-guest-post.html

Mit yndlingsdyr

Nu har jeg fundet det - mit yndlingsdyr!

Er den ikke fantastisk - den ligner en total kludderbutik og så bærer den oven i købet det danske navn Pjaltefisk...

Link: http://www.divegallery.com/Leafy_Sea_Dragon_6.htm

Mindre kludderagtigt og mere eventyrligt bliver den med sit engelske navn Leafy Sea Dragon (Phycodurus eques), og det klæder den. Det viser sig nemlig, at denne eventyrlige pjaltedrage, der slår sine folder i de varme have omkring Australiens syd-, øst- og vestkyst, har sneget sig ind i den australske urbefolknings drømmetid. I hvert fald mener man det er en pjaltefisk, der herunder ses afbilledet i Arnhem Land i det nordligste Australien (tæt ved Darwin), som er et helligt landområde for aborigines.

Link: http://www.austmus.gov.au/fishes/fishfacts/fish/htaenioph.htm

Denne afbildning kalder den austalske urbefolkningen for The Rainbow Serpent - Regnbueslangen - og den er mellem 4.000 og 6.000 år gammel. Og man mener altså, at afbildninger som disse mest ligner pjaltefisk (af slægten Ribboned Seadragons) eller Sønåle (pipefish).

Der findes i alt tre slægter pjaltefisk, dvs. ud over de to ovennævnte slægter Leafy og Ribboned Seadragons, så er der en sidste: Weedy Seadragons (Phyllopteryx taeniolatur), som på dansk kaldes løvpjaltefisk el. stor pjaltefisk.

Weedy Seadragon

Og at de er monotypiske betyder, at der kun findes én art i hver slægt - faktisk ligesom mennesket: Der er kun én art i slægten Homo nemlig sapiens.

Helt alene er eventyrdragerne dog ikke - de er tæt beslægtet med søheste og nålefisk, som også fænotypisk ligner dem en del. Ganske ligesom mennesket er beslægtet med menneskeaberne, som velsagtens også ligner os en del...

Frie tanker

Fisk med frit udsyn til hjernen!!!

Det er for vildt: En dybhavfisk med gennemsigtig hjernebark, med frit udsyn til hjernen. Det er fantastisk, hvad der dukker op fra dernede hvor lyset hører op.



Denne fyr - en barreleye (tøndefisk), lat: Macropinna microstoma (fam: Opisthoproctidae) - har man så kendt til siden 1939, men det er første gang, man har filmet den, og det er første gang, det er lykkedes at få den til havoverfladen for nærmere undersøgelse uden at trykforskellen har ødelagt den.

Og hold nu fast: Øjnene er ikke de to punkter fortil på hovedet (det er lugteorganer), nej øjnene er de grønlige kugler, der ses indeni hovedet på fisken - heraf navnet barreleye. Hidtil har man troet den netop kun havde tønde(tunnel)syn, men nu har det vist sig, at den faktisk kan tippe kuglerne og dermed udvidde sit synsspektrum.

Forskerne har fundet den ud for Californiens kyst på 6-800 meters dybde - her fangede kameraerne den hængende ubevægelig i vandet, i mørket, mens kameraernes lys fik det grønne pigment i øjnene til at lyse op.

Samme pigment mener forskerne fisken bruger til at filtere lyset med, når den flyder afsted med havstømmene med øjnene vendt mod himlen højt, højt oppe.

Hva' så dér!???

Ja, jeg er klar - til weekend, vild, våd og voldsom - efter slud, ludden skaterfest og datter passet udenhus....Ser jeg da ikke SUPERklar ud?



God weekend!

Balletknolden

Balletknolden og den stolte mor

Jahh, for søren, så skulle den lille knold også optræde på det kongelige - den store balleskoledag.

Heldigvis er man selvfølgelig ikke så imponeret, når man bare er 7 :-)Så der var absolut ingen nerver over at skulle slå sine folder på nationalscenen. Fedt nok!

Så, nåja, skal man der ind og optræde i aften, så skal man det - det' der da ingen ben i...

Og trods moderen mange ballet-fordomme kunne en lille stædig tåre ikke holdes tilbage. For faen hvor er de fine! Det er Clara nummer to fra venstre

Lidt stolt er man da vel - alligevel - bagefter. Med ballarina-blomster og kys fra farmand, mor og hele to bedstemødre! Sikke en oplevelse.

Kjolen

Det lykkedes - og den kunne godt tages på!

Her er så resultatet af de mange anstrengelser - kjolen! der kostede en hel weekend (ris til egen røv, når man lover sin datter den i november...) og moderen er ikke så lidt stolt af sig selv - den ser sgu da helt ægte ud :-)






Sidste nat blev lidt sen - gik vist i seng ved 3-tiden, men det var det værd. Jeg takker min gode symaskine, som jeg har neglet fra min mor, den stod mig bi hele vejen uden at kny! Tak! og gør jeg det igen - ja, for fanden!

Fimbulvintre og COgasseri

De GODE gamle dage
Det sker så sjældent, at sneen falder over det danske land - som nu i vores gade. Så skal vi da ud og snuse og mærke og lave glidebaner - også selvom det faktisk er over sengetid...




Som en anden gammel kone, husker jeg tilbage på min egen barnsdoms fantastiske snefyldte vintre. Dengang var himlen ikke karrig med at drysse snekrystaller over landet. Dengang havde vi jo fimbulvintre og lange, lange snedækkede uger, adskillige rullefald fra min ikke-vinterdæksikrede cykel og - næsten - skolelukket pga. sne.

Desværre er det ikke den selektive hukommelse, der her slår til (som den jo har den med at gøre, når det gælder fortiden...). Der var faktisk flere kolde, snetunge vintre dengang jeg var barn (...) - og forklaringen kender vi jo til fulde i dag: Drivhusgasser, CO2, kuldioxid - kald det hvad du vil - de menneskeskabte gasser varmer planeten op.

Så fimbulvinktre bliver det nok småt med i de kommende år - men ulvebakken har vi da indtaget :-). Og så kan vi glæde os over forskernes fremtidsvarler: Vi kan med al sandsynlighed se frem til et langt vådere, mere regnfyldt klima i årene fremover.... juhu, eller...